10 tips til en moderne sommerindretning

Sommeren er endelig kommet til Danmark, og det betyder lange, lyse og varme dage, med sandsynlighed for sommerregn, men også lune nætter. Det skaber en behagelig overgang mellem ude og inde, hvis din indretning afspejler årstiderne.

Du får her 10 tips til en sommerindretning, der gør dit hjem rart, lyst og frodigt.

1. Lyse nuancer
Det vigtigste for at opnå en sommerindretning af dit hjem, er at fylde rummene med lyse farver. Har du meget mørke møbler, vil det lyse stuen op og gøre den markant mere sommerlig med en hvid sofa, et bord i lyst træ eller nogle lyse puder.

2. Pastelfarver
Pastelfarver er meget in denne sæson, og er desuden altid meget sommerlige. Pastelfarver passer godt til lyse møbler. Har du en hvid sofa, giv den et kant med en mintgrøn pude, et rosa vase på sofabordet eller et pastelfarvet tæppe på gulvet.

3. Sommerdynen
Der er ikke noget, der kan ødelægge din nattesøvn, som en alt for varm dyne. Selvom du sover med åbne vinduer, er det en god idé at anskaffe dig en sommerdyne. Det giver en meget mere behagelig og sommerklar seng.

4. Lette gardiner
Det er en god idé at udskifte persienner eller tunge gardiner med lette, lyse gardiner i vinduerne i stedet. Det giver et bedre lysindfald i rummene og udnytter de lange, lyse dage.

5. Vaser til vilde blomster
Hvis du ikke har det i forvejen, er det en god idé at investere i nogle fine vaser, så du kan plukke vilde blomster på dine sommerture og pynte dit hjem op med dem. Husk at vaser lavet af glas eller lyse farver er bedst til sommerstemningen.

6. Mange grønne planter
Det gør dit hjem frodigt og sommerligt, hvis du fylder det med planter fra haven. Bor du i lejlighed, kan du købe grønne palmer eller andre planter efter dit eget valg til at friske rummene op.

7. Spejle i stuen
Mange spejle hjælper til at gøre rum lyse og rummelige. Ofte har man kun spejle i gangen, badeværelset og soveværelset, men det kan give en god effekt at have enkle spejle hængende i stuen for at skabe et rummeligt rum.

Læs også: Søger du nye skabe og reoler?

8. Strandelementer
Der er ikke noget der siger sommerstemning og ferie som små muslingeskaller eller flotte sten. Når du tager på stranden, kan du med fordel finde fine strandelementer og ligge dem i vindueskarmen der hjemme.

9. Lyse plakater og billeder
Grafiske plakater er meget moderne for tiden, og man kan finde mange, der er fine, og som passer ind i stilen med lyse farver og pasteller. Du kan eventuelt bytte dine billeder ud i de forskellige sæsoner, så du har de lyse og enkle om sommeren, og de lidt mørkere i vinterhalvåret.

10. Omrokér dine møbler og få mere plads
Sidst men ikke mindst, er det altid en god idé at rykke lidt rundt på sine møbler. Det kan give et frisk pust til din stue eller dit soveværelse, og det kan være en god idé om sommeren at rykke møblerne, så du får mere plads og skaber luftighed.

Del artiklen...Share on FacebookShare on Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone